I april 2024 begynder vi roadtrippet og optagelserne til podcastens seks episoder. “Vi” er Mads, Mads og Susanna, og os kan du læse mere om på siden De rejsende.
Vi har allerede kalenderen fyldt med aftaler på vores tur fra Nord til Syd, men der er masser af plads til uventede møder og oplevelser på ruten. Foreløbig ser temaerne for vores episoder sådan her ud:
Episode 1 – Borgerkrigen og Gettysburg
Vores første stop på ruten er byen Gettysburg halvanden times kørsel nordvest for Washington i delstaten Pennsylvania. Den har 7500 indbyggere, hvoraf cirka 80% er hvide og to tredjedele stemmer republikansk. Den rummer et college, et præsteseminarium og en betydelig landbrugs- og frugtindustri i oplandet. Men det er turismen, der regerer her i “the most famous small town in America”.
Gettysburg er afsættet for vores fortælling. Det var nemlig her den Amerikanske Borgerkrigs mest berømte slag stod i sommeren 1863. Vi ridser konfliktens brudlinjer op: den knirkende relation mellem Nord og Syd, der frem for alt bundede i spørgsmålet om slaveriets fremtid, og som brød ud i lys lue med valget af Abraham Lincoln som præsident i 1860.
Vi fortæller om Gettysburg, den lille by i Pennsylvania, som to år inde i den brutale borgerkrig blev et slagtehus og et vendepunkt: Her led Robert E. Lee, Sydstaternes navnkundige general, sit afgørende nederlag, efter at have forsøgt sig med en dristig invasion af Pennsylvania. Her måtte Lee, efter tre dages kampe, trække resterne af sin gråklædte hær tilbage, sydpå, mod Virginia. Og her holdt præsident Lincoln, fire måneder efter slaget, sin korteste men mest berømte tale – the Gettysburg Address – hvori han priste Nordstaternes faldne og i få, fyndige vendinger optegnede ikke blot meningen med Slaget ved Gettysburg, men meningen med USA som sådan.
Episode 2 – Forsoning og rehabilitering
Nærmest inden krudtrøgen fra slaget havde lagt sig, blev Gettysburg til et valfartssted. I dag besøges slagmarken, som nu er nationalpark, af millioner af amerikanere hvert år. Vi udforsker stedet og ser på, hvordan dets fortællinger om slaget og krigen har formet og ændret sig over tid. Hvordan Gettysburg op gennem det tyvende århundrede blev til et forsoningssted mellem ”hvide brødre” fra Nord og Syd – men også, hvordan denne hvide forbrødring skubbede den sorte befolknings krigs- og lidelseserfaringer ud i glemslen.
På trods af, at Borgerkrigens vigtigste landvinding var afskaffelsen af slaveriet, blev de sortes skæbne på forbløffende vis skrevet ud af historiens hovedspor. Samtidig blev krigens landskaber gjort til nærmest hellige og urørlige steder, og Gettysburg blev en slags pilgrimssted. Vi ser på idéen om at ”rehabilitere” slagmarken – det vil sige føre den tilbage til sit udseende fra 1863 – og på de følelser og værdier, der er indlejret i det sakrale landskab.
Episode 3 – Genopførelser og genfærd
Hvert år ”genopføres” slaget ved Gettysburg i enorme såkaldte re-enactments, hvor tusindvis af udklædte historieentusiaster bringer små dele af Borgerkrigen til live.
Vi dykker ned i den populære hobby og dens materielle kultur for at forstå fortiden som noget, man kan mærke, længes efter, og kaste sig ud i. Vi prøver at indfange kærligheden til udstyret, uniformerne, og våbnene. Men vi ser også på andre af de mange måder, Borgerkrigen er blevet dyrket og husket på i Gettysburg gennem tiden.
En af de mere kuriøse er den bølge af spøgelsesturisme, der er skyllet hen over den gamle slagmark siden 1990’erne. I dag markedsføres Gettysburg blandt andet som ”det mest hjemsøgte sted i Amerika”. Vi udforsker de paranormale gruppers udforskning af slagmarken og deres alternative forståelse af historie og tid. Og vi spørger, hvem eller hvad er det egentlig, der hjemsøger hvem i Gettysburg i dag.
Episode 4 – Statuer og fortrængning
Vi kører sydpå, til Richmond, Konføderationens gamle hovedstad i Virginia. Her fandt man, indtil for få år siden, den mest kontroversielle gade i USA: Monument Avenue, hvor enorme, sammenbidte statuer af Sydens ledende skikkelser vogtede over deres gamle land. De var opsat i en æra, hvor ideer om hvidt overherredømme reelt havde fortrængt Borgerkrigens frihedsbudskaber. Statuerne manifesterede den såkaldte Lost Cause-tankegang, en sydstatsnostalgisk historieforståelse, der idylliserede livet på de gamle plantager, omskrev slaveriets grusomheder, og genfortalte borgerkrigen som en aggressiv, nordlig invasion.
Man plejer at sige, at sejrherrerne skriver historien, men i dette tilfælde gik Sydens – altså tabernes – selvfortælling sin sejrsgang, også i den amerikanske mainstream og populærkultur.
Episoden handler om tabernes sejre, og om trangen til at forevige helte i sten, men også til at rive dem ned igen; for statuerne på den gamle boulevard står ikke længere. De blev opslugt i det folkelige raseri og de politiske bevægelser, der fulgte i kølvandet på politimordet på George Floyd i 2020.
Episode 5 – Had, healing og sorte erindringer
Fortidens hjulspor fører os længere mod syd, til Georgia og Alabama, hvor vi finder markante modfortællinger, der tager udgangspunkt i den sorte befolknings erfaringer med vold, undertrykkelse og racistisk terror.
Her handler det om de ekkoer og efterklange, der rungede langt op i det tyvende århundrede, hvor opdelte – segregerede – sorte og hvide verdener var normen indtil for få generationer siden. I Georgia skal vi overvære en ”genopført” lynchning af fire unge afroamerikanere fra 1946, som aktivister gennemfører hvert år for ikke at glemme den (endnu uopklarede) Ku Klux Klan-forbrydelse.
Og i Alabama besøger vi nogle af knudepunkterne i 1960’ernes borgerrettighedskampe, som satte brand i USA hundrede år efter Borgerkrigen, og ser på, hvordan sporene og sårene fra de slag huskes og heales i dag.
(Foto: Carol M. Highsmith, creative commonlicens)
Episode 6 – Vold, magt og regering
I sidste afsnit flyver vi tilbage nordpå, til Washington, hvor den politiske magt er koncentreret og den amerikanske erindring er hugget ud i granit.
Her, på the National Mall, landets mest symbolske mindepark, vogter Lincoln i skikkelse af en stor statue i et græsk-inspireret tempel. Han sejrede i borgerkrigen, holdt sammen på USA, og huskes i dag som landets redningsmand.
At han blev myrdet af en sydstatsfanatiker, fem dage efter konføderationens formelle overgivelse, har givet Lincoln en nærmest kristusagtig offerstatus: han gav sit liv for at vi kan leve.
Lincolnstatuens karakteristiske, trætte øjne kigger op mod Capitol Hill, hvor vrede tilhængere af en anden republikaner, Donald Trump, angreb Kongressen den 6. januar 2021. De ”forenede” stater er mere splittede end længe.
Fra Lincolns tempel forsøger vi at samle tankerne, brikkerne, minderne – ekkoerne – i et land, der er født ud af en revolution, har gennemlevet en blodig borgerkrig, og som stadig hylder retten til at forsvare sig med våben i hånd.
(Foto: Tyler Merbler, creative commons licens)